Rold Skov

Mellem krogede træstammer og gule solpletter.
Forbi stribet jord og underlige bakker.
Træer som sorte silhuetter foran den varme gule himmel, i en slags mærkværdig dobbeltverden, i den fjerne ende af søen.
En duft af skov og efterår. Den lader Sallings parfumeafdeling liggende langt fra målstreget snapende efter vejret i den unaturlige aroma og med en dundrende hovedpine.
Og mad, og ild.
Og jorden der er hård for ens hofte.
Morgen-disen, der ligger som en fristende kant rundt om søen.
De lyserøde strejf, bag de matgrønne træer, og i søen, hvor også træernes dobbeltgængere bor.
Samt en ensom and der sender ringbølger over vandet (der forresten farver bunden brunrød) ligesom flydebroen, når man går på den.
Mellem høje træstammer, der danner et grønt tag. Og træstubbe, og svampe, og knasende nedfaldsblade osv..
Bunkeren nummer 40.
Og sprøjteflødeskum.
m.m.

øh..

Nå, så blev det var det vidst meget længe siden man sidst har skrevet noget herinde... Jeg skal nok finde på noget mere interessant at skriv, på et eller andet tidspunkt.
Jeg har været i London i næsten hele min sommerferie, og havde egentlig tænkt mig at lægge en masse enormt spændende billeder ud, men jeg fik ikke rigtigt taget nogle billeder - noget jeg tror er en kombination af at jeg følte mig mere lidt mere som en ægte Londoner end en turist, at jeg (i hvert fald det meste af tiden) tænkte at jeg sandsynligvis ville komme tilbage til de steder jeg var og tage billeder senere, og at mit kamera opførte sig lidt mysko...
I hvert fald var det en rigtig dejlig ferie, og der er også sket en del dejlige ting siden - f.eks. er det min fars fødselsdag i dag.
Nå, men selvom dette indlæg måske ikke var noget litterært storværk - snarere noget usammenhængende møg - så ved I (hvis der overhovedet er noget) i hvert fald, at jeg ikke er død af et hjerteanfald, eller er faldet ned fra millennium bridge og druknet i Themsen.
So long.

Slutspurt

Jeg vil gerne starte med at undskylde for at jeg ikke har fået skrevet noget her på bloggen i et stykke tid; som i måske kan gætte jer til i det følgende indlæg, så har jeg ikke ligefrem været et individ præget af stort overskud, og jeg nægter altså at se Abildgården som en forpligtelse, for så vil den hurtigt gå under.

Nu er der mindre end en uge tilbage af et skoleår, som har været på nogle måder meget (alt for) kort og på andre måde uendeligt langt. I hvert fald uden tvivl proppet op med så mange forskellige indslag, at det kan være svært at holde styr på. Det er 1.g der nærmer sig sin slutning og det er ret vildt at tænke på at der allerede er gået næsten en tredjedel af min gymnasietid!

Hvad jeg heller ikke kan fatte er at jeg har sommerferie og fri lige om lidt. Faktisk om latterligt lidt tid.

Det er nok fordi det ikke rigtigt føles som om friheden står lige for døren. Jeg skal til årsprøve i mundtlig matematik på mandag (i over morgen - jeg tør knapt nok tænke på så kort tid der er til), og overvældes i øjeblikket af hvor meget arbejde der skal laves og hvor lidt til tid der er til rådighed. Det er i det hele taget en ret dominerende følelse! Mangel af tid. Lige pludselig indser man at der ikke er så meget tid tilbage som man troede, og det begynder også at gå op for en at man måske ikke kan nå alle de mange projekter man havde sat sig for, dengang man troede at der ville være oceaner af tid. Mit hoved føles i det hele taget som et stort virvar af alt muligt forskelligt - jeg er komplet forvirret, kan ikke holde styr på tiden i de sidste par uger, og kan i det store og hele ikke finde hoved og hale i noget som helst! Jeg har mest af alt lyst til at lægge mig i min seng med lukkede øjne, under min varme velkommende dyne, og føle de regelmæssige kolde vindpust fra mit åbne vindue mod mit ansigt; bare ligge der og vente på at min hjerne får styr på det hele,før jeg stiger op. Det har jeg bare overhovedet ikke tid til, samt at det lige nu virker som en ren utopi at min hjerne skulle kunne være i stand til at udføre sådan en vidunderlig handling.

Nej, the show must go on, for jeg skal klare mig igennem slutspurten op over den sidste bakketop for dette års Tour de France, som jeg i den grad har nydt at være med i, og bare håbe at det hele ikke forsvinder ud i glemskabens intethed.

- og en lille anbefaling her på falrebet..

Jeg har med en ven været til koncert med et band kaldet Flod (som min vens fætter er med i). Det var en virkelig fed oplevelse! De spillede næsten alle numre (en pause til højre for midten) ud i en stor masse, som man bare blev revet totalt med af. Hvad jeg har kunnet finde med dem på youtube er ikke af nogen overvældende mænge, men hvis I hører om at de spiller, kan jeg klart anbefale at tage ind og høre dem. Jeg tror nok at de spiller til diverse festivaller også.. Til koncerten spillede de indholdet af en ny plade, som man måske skulle give et skud. Jeg synes i hvert fald at koncerten var en fed - og lidt anderledes - oplevelse.

Rainy Day

I dag var det sidste skoledag i 1.g, og det var såmænd meget dejligt, omend det også var en smule sørgeligt. Det er dog lidt nitten at vi allerede i morgen skal have skriftlig engelsk årsprøve, så jeg må fejre min begyndende læseferie med at repetere grammatik og læse om "Det akademiske essay", istedet for at fejre det sammen med mine klassekammerater.

Det er en rigtig Rainy Day i dag. Det regnede i nat, det regnede i morges, det regnede i formiddags og det regner fortsat. Så jeg har travet under min mors store grå-mønstrede paraply, hvis eger lige har mistet sin kuffert i Amsterdam på vej hjem fra en konference i San Francisco, til og fra denne den sidste skoledag. Dog med undtagelse af vejen over broen, hvor vinden var for stærk til at jeg kunne opretholde et normalt forhold til paraplyen. I stedet fik jeg spulet mine ører, vasket og føntørret mit hår på samme tid, vasket min jakke, og mine sko,  rigeligt rouge på kinderne og blæst min nederdel på en måde der minder om den Marilyn Monroe yndede. Alt i alt en omfattende skønhedsbehandling - og så to gange på en dag!

Tid og saltkringler

I går havde vi den sidste gymnasiefest for i år, og det er da også helt vildt så lidt tid der er tilbage af dette skoleår. Der er vist kun ni skoledage tilbage før læseferien!

I torsdags havde vi tyskaften for alle tyskeelever på skolen, og til denne vidunderlige lejlighed havde jeg bagt Brezel - saltkringler (man skulle have tysk mad med), og denne opskrift vil jeg gerne lige dele med jer:

Jeg lavede 20 kringler.

Først blandede jeg 1 kg. hvedemel, 20 g. salt, 4 tsk. sukker, 2 tsk. bagepulver i en skål. Derefter skar jeg 50 g. smør i skiver og puttede det i blandingen. 50 g. gær og 5 dl lunkent vand blandede jeg i en anden skål, og æltede derefter hele molevitten sammen. Så lod jeg den hæve til den havde dobbelt størrelse.

Jeg delte derefter dejen i ti stykker, rullede hver af disse 60 cm lange (ja, de bliver meget tynde) og foldede dem til kringler. Så hævede de endnu en halv time.

På dette tidspunkt var det meningen at man skulle dyppe dem i en blanding af vand og kautisk soda, men da jeg så flasken med kaustisk soda - som man bruger til at afsyre møbler med - havde jeg ikke lyst til at putte det på mine kringler. Dette skulle dog have givet dem den her pæne brune overflade, og mine kringler fik da også en meget bleg-fesen farve...

Men jeg smurte dem altså med mælk i stedet, dryssede salt over, og bagte dem i omkring 10 minutter ved 200˚C.

Og jeg synes at de blev ganske gode - på trods af den blege farve.

 Før bagning:

Efter bagning:

Vidunderlige fredag!

Ja, vidunderlige fredag!

En sådan dag hvor det er fredag!

Hvor man er færdig med sin opgave i AT med Keplers love, Parallaksemålinger, kildekritisk analyse og sammenskruning af delkonklusioner.

En sådan dag hvor man spiser kantinens lasagne til frokost sammen med klassekammerater i mediateket, hvor man egentlig ikke må spise.

Hvor man kommer til at tænke på dengang ens lillesøster sagde at det var nok fordi han ikke vandt i masterchef at Dennis Knudsen havde skiftet karrierevej, og nu beskæftigede sig med kosmetik.

En dag hvor solen skinner og fuglende svæver på den blå himmel.

Hvor alle smiler tilbage når man smiler til dem.

Og hvor det blæser og blæser, og blæser så meget over broen at man må gå sidelæns for at gå lige, man næsten kan læne sig på vinden, man ikke kan holde sine øjne åbne mod den man griner til sig selv og alle andre og hele den blæsende verden. Og vinden farver ens kinder lyserøde og roder op i ens hår.

Ja, blæsten går frisk over Limfjordens vande. Og det gør den så sandelig i dag.

Dagens råd: hvis I har brug for en rigtig god dansk/synonymordbog, så er www.ordnet.dk en rigtig god idé - Tak til Emma for at vise mig den.

Sikke et dejligt vejr det lige pludselig blev...!

Så dejligt at folk - inklusive mig - begynder at være ude i frikvarterende.

 

Har i nogensinde tænkt på at hvis man kunne sortere alle de åndsvage ting man går og siger, og i stedet formidle ens intelligente tanker og indre overvejelser, så ville folk synes at man var enormt klog. Og at det er virkelig synd at alle de intelligente tanker og indre overvejelser kun opfanges af en selv, og oftest glemmes igen. Man må bare satse på at ens tankegang og den indsigt man fik ud af den stadig ligger gemt der inde et sted, og bidrager til andre intelligente tanker og indre overvejelser uden at man tænker over det, og at man til sidst vil være i stand til at formidle intelligente ord og overvejelser.